Til kommunalvalg i bydelene

 2700-netavisen var omkring frokosttid et smut rundt på et par valgsteder i bydelene. Her var der livlig aktivitet fra klokken 9.00 – og vælgerne kom i en lind strøm begge steder.

VALG 2

På Brønshøj Skole mødte vi en særdeles veloplagt Christian Hesselberg, C, som allerede var på skolen fra klokken 7.30. – Ja det bliver en lang dag, sagde han. – Valgstederne lukker klokken 20, og så gælder det optællingen. Men det er nu ikke noget problem, sagde han med et stort smil, – det hører med, når man er tilforordnet.

På Bellahøj Skole løb vi ind i to politiske personligheder, som trods forskellig overbevisning næsten står som et af de mest stabile makkerpar gennem omkring et halvt århundrede. Det er Lis Søkvist, C, t.v. og Vera Rasmussen, A, som begge havde tjansen som valgstyrer.

valg 3