TV-Bella i aften mandag den 16. marts

screenelefant
Elefanter kan meget. Det er helt sikkert, men at de også kan styre et kamera, fik man bevis på forleden dag. Se resultatet i aften i TV-Bellas udsendelse i Kanal Hovedstaden. Hvad der skete med det 75.000 kroner dyre kamera – ja – det må man konstatere i aften.

Her bydes også på en dramatisk oprykningskamp for IF Stadion, som sammen med gæsterne fra Køge kunne fylde Bellahøjhallen til bristepunktet med publikum. Det er mange år siden, at det skete sidst.

Der ud over bydes på ugens udvalgte nyheder og reportager, svensk blues med Steve Grahn (stort navn i Sverige, men stort set ukendt i Danmark) og den sidste halve time er optagelser fra Københavns nye spillested “GraaZonen”, som er klar igen på fredag med en aften med fire timers live-musik – blandt andet kommer den russiske stjerne Julia Malyasova, som netop har været i landsdækkende russisk tv.

Udsendelserne bringes samtidigt i Kanal Hovedstaden og på nettet. Alle indslag kan ses på Vimeo, når udsendelserne er afviklet.

Mandag d. 16. marts
kl. 21: IF Stadion vs. Køge
kl. 21.30: Nyheder og reportager
Cirkus er kommet til byen
Enlig mor på vej mod stjernerne (3)
Elefant overtager kameraet
Folehaven og Sallingvej skal opdateres
Snyder ældre for 150.000 kroner
Områdefornyelse ved Kulbanevej
Passagerer tilfredse med busserne
Det sker lokalt i denne uge

kl. 22: Steve Grahn Trio (1)
kl. 22.30: GraaZonen
Dr. Hermanns Medicine Show
Liv Skotte og Jan Overgaard & Rosa Skotte
Claus Böhling, Ivan Tønder og Preben Feddersen