TV-Bella i aften mandag den 23. februar

bellasort 

Uden 25-øre på lommen åbnede en håndfuld ildsjæle fredag aften Københavns nye spillested “GraaZonen”, og københavnerne mødte op med dansesko til fire timers live-musik af den slags, man ikke oplever hver dag. Med andre ord har København fået et helt unikt spillested alene baseret på vilje og energi til at skabe noget nyt.
TV-Bella viser optagelser fra premieren i aften i nyhedsudsendelsen klokken 21.30.

I aften bydes også på håndbold, hvor Ajax København er på vej til den bedste liga i Danmark. Og det gik ud over Rødovre Håndboldklub. .

Endelig bydes klokken 22 på Bo’s Lille Kulturhjørne, der denne gang har besøg af gadedigteren Christian Kronman. Og den sidste halve time i aften er med en musiker, der til daglig er murermester.

Åben Scene igen

TV-Bella gentager i næste uge ”Åben Scene”, hvor der er plads til præsentationer af akustisk musik, sang, dans, stand-up og komik på alle planer.
Optagelserne foregår i TV-stationens studie, hvor der er god plads, styr på lys og lyd samt et godt kreativt miljø, hvor der damper af engagement.
Datoen er tirsdag d. 3. marts, kl. 18.
Hvis man gerne vil være med, så kontakt TV-Bella via facebook-siden eller
via tv@tv-bella.dk. Det koster ikke noget, og indslaget må vare godt seks minutter. Der er også plads til publikum, så man skal bare give lyd, hvis man vil møde de kommende stjerner.