TV-Bella i aften mandag den 25. august

bellasort

Politikerne er passive, og bygherren er tavs i forhold til en stor tom grund midt i Vanløse. Grunden blev ryddet for præcis fem år siden med henblik på at opføre et nyt byggeri, men siden da er intet sket. Og hver eneste dag minder et beskidt plankeværk foran grunden borgerne og gæster i Vanløse om, at her går det mere end langsomt på den tomme grund.
TV-Bella gennemgår sagen i udsendelsen i aften klokken 21.30, hvor man blandt de andre nyheder og reportager kan præsentere egne optagelser fra en privat koncertsal med en kvindelig operasanger i verdensklasse, og man besøger en kunstmaler, der gemmer sig selv og sine værker i en dyb kælder, som ingen normalt kan finde.
Klokken 21 er der fodbold, og klokken 22 kommer forfatterforeningens nye formand Jakob Vedelsby på besøg i premiere-programmet Bo’s Lille Kulturhjørne.

Aftenens program ser blandt andet derfor således ud:


Mandag d. 25. august
kl. 21: Fodbold
Brønshøj vs. Viborg
kl. 21.30: Nyheder
10.800 undskyldninger fra kommunen
Københavnske børn mestre i mobiltelefoner
Verdensklasse i privat koncertsal
Fem års tomgang i Vanløse Bymidte
Kunstneren fra undergrunden
Stue på Ålholm Plads strikker netværk
Blå øjne over Valby Langgade
Familiedag i parken
Herlev fester med Michael Hardinger

kl. 22: Bo’s Lille Kulturhjørne
Med forfatterforeningens nye formand
kl. 22.30: Gip Joy (2)

Programmet genudsendes:
Torsdag: 6-8 og 10-12
Fredag: 13-15
Søndag: 12-14

 
TV-Bella sender via Kanal Hovedstaden og samtidigt på nettet via Kanal Nordvest. Alle indslag kan ses påVimeo, når udsendelserne er afviklet.