Ungdom, stemning og masser af fodbold i Husumparken

Ja hvem skulle nu tro det ? Fodboldturnering i Husumparken i starten af januar måned. Men jo – den er god nok !

Husums årgang 2006 er vært for Husum Vinter Leaque, og det er en fodboldturnering, som strækker sig over fem søndage. I år er der ikke færre end 12 hold tilmeldt, og de kommer helt fra Holbæk og Havdrup.

Ligaen løber over 5 søndage, og de første 4 kampe var i søndags den 7. januar. Alle hold skal spille ikke færre end 22 kampe, så der er masser af god fodbold i vente. Efter første dag fører Husum og Fix med hver 12 point for 4 vundne kampe. FIX har to hold med. Næste gang er søndag den 21. Januar fra kl 09.00 til 15.00. Det vil være en hyggelig oplevelse, hvis man dukker op og støtter Husum holdet ved at købe en kop kaffe, som går til holdkassen, og så er der er garanti for god underholdning leveret af en flok skønne drengespillere.

Der var masser af liv i Husumparken, og de mange spillere med deres forældre havde en fantastisk dag.