Interaktiv udstilling i Brønshøj Vandtårn under Copenhagen Light Festival 2026.
Oplev Brønshøj Vandtårn i helt nyt lys og på en helt egen måde, når installationen Choose Your Own Adventure rykker ind og inviterer alle – unge, voksne og familier – til at bevæge sig rundt i søjlerummet med høretelefoner. Som publikum træffer man sine egne valg undervejs, præger sin egen fortælling og skaber sin helt egen oplevelse og rute gennem et loop af skiftende forløb og stemninger i tårnet.
Med interaktive greb og skiftende lyd- og lyslandskaber udforsker udstillingen den selektive perception. Samme installation, samme rum, men vidt forskellige oplevelser.
Oplev udstillingen:
20.–22. februar 2026
Kl. 17.00–21.00
Gratis
OBS: Foregår på dansk
Medvirkende:
- Dramaturg og producent, Niclas Fruergaard
- Kunstner og UX-designer, Trine Ryskov Albret
- Lysdesign, Carl Asmussen
Arrangeret af Foreningen Brønshøj Vandtårn
