Brønshøj Stenhuggeri: - Vi giver os god tid til at løse opgaverne sammen

– Det skal være betryggende og rart at komme ind i Brønshøj Stenhuggeri på Frederikssundsvej 242, siger Annette Maarup, som nu har været bestyrer i afdelingen i snart halvandet års tid. – Derfor har jeg forsøgt at sætte mit præg på udstillingen, vores showroom og kontoret og gøre det så hyggeligt som muligt. Jeg er helt klar over, at de som kommer er sorgbetynget og ulykkelige, så de skal have den bedst mulige modtagelse, og alt skal virke venligt og positivt fra vores side.

– Det betyder så meget, og jeg giver dem al den tid, de har behov for, når vi sammen skal finde en god løsning i forbindelse med deres ønsker om en gravsten. Og heldigvis er jeg jo i den situation, at jeg ud fra mit job kan råde og vejlede kunderne.

Telefonen ringer tit, og jeg inviterer naturligvis de til tider meget rådvilde og ulykkelige mennesker her ned på kontoret, så vi sammen kan finde den helt rigtige løsning. Jeg er en god lytter og tager den tid, der skal til.

På netavisen har vi faktisk fået en del henvendelser omkring Brønshøj Stenhuggeri fra kunder, som har været oven ud tilfredse og taknemmelige over den behandling, de har fået. Men ingen af dem har været interesseret i offentliggørelse. De har bare gjort opmærksom på, hvor meget det betød, at de mødte en medmenneskelighed og forståelse for deres ulykkelige situation.

I vores showroom har vi mulighed for at vise kunderne eksempler på forskellige gravsten, og det sker som regel over en kop kaffe. Vi giver os god tid.

Det har vi naturligvis givet videre til Annette Maarup. – Ja og det glæder mig helt ind i hjertet fortæller hun. – Det er netop derfor, jeg elsker mit job. Og jeg har i den tid, jeg har været her i Brønshøj lært en masse dejlige mennesker at kende.

 

Glad for fodbold

Annette Maarup er meget glad for fodbold, og da vi opfordrede hende til at være med på netavisens tipskupon, var hun ikke sen til at sige ja tak.

                                                               

– Jeg har virkelig sat mig ind i Brønshøjs kampe og historie, så vi får talt en hel del fodbold hjemme, siger hun med et stort smil. – Og selvfølgelig går jeg efter at vinde konkurrencen, slutter hun.

– Jeg skal nok sætte mit præg her, sagde Annette Maarup, da hun startede i Brønshøj, og det løfte har hun holdt til fulde.