Den gamle cykelsmed i Husum er død

I mere end 30 år havde Robert Zastrow sin cykelforretning Husum Cykelservice  på Frederikssundsvej 312B lige ved Husum Torv. Netavisen bragte en artikel om ham den 20. april for tre år siden, hvor han fortalte om det job, som betød så meget for ham. “Min kone siger tit til mig, nu må du snart holde op med at arbejde, du er trods alt oppe i 70’erne. Men det har jeg nu ikke tænkt mig. Jeg bliver ved, til jeg ikke kan tygge smør længere”, sagde han med et lunt smil.

Men sidste år måtte han opgive sin butik. Sygdom gjorde hverdagen sværere og sværere, så det var med blødende hjerte, han måtte sige farvel til en hverdag, han elskede. Det sidste år har været en kamp mod sygdommen, indtil natten til mandag – 2. påskedag –  hvor han måtte give op. Han kæmpede til det sidste, men har nu fået fred. Robert Zastrow nåede at fejre sin 80 års fødselsdag, og var sygdommen ikke trådt til, ville han have fortsat sit virke i Husum.

Begravelsen finder sted fredag den 3. maj kl. 13.00 fra Grøndalslund Kirke i Rødovre