Den mobile politistation besøgte Brønshøj Torv tirsdag eftermiddag

Man må sige, der er sket mange ting på Brønshøj Torv den sidste uges tid. To politiske demonstrationer af hver sin art og loppemarked. Det gjorde, at den mobile politistation tirsdag eftermiddag aflagde torvet et besøg i et par timers tid, hvor alle havde mulighed for at få en lille snak og stille spørgsmål til politiet hvis man lå inde med sådanne. Den mobile kører rundt hver dag, og da man ikke har langtidsplanlægning, afgøres det ret hurtigt, hvilke aktuelle steder, der skal besøges. På lørdag dukker politiet igen op på Brønshøj Torv, denne gang i lidt større regi. Man laver et såkaldt trygheds arrangement, hvor alle kan komme og få en hyggesnak med ordensmagten om f.eks. hvordan man forebygger indbrud m.m.. Der bliver stillet pavilloner op og budt på kaffe og kage.