Indkørslen til Tingbjerg Ground er en skændsel

Nu har vi lige glædet os over det nye fantastiske kunstgræsanlæg i Tingbjerg, og så skal der en ordentlig portion malurt i bægeret. For selve indkørslen til Tingbjerg Ground er simpelthen så ringe, at vi må appellere til kommunen om at bringe den i forsvarlig stand, inden der sker ulykker !

Store og dybe huller gør, at man nærmest skal køre forhindringsløb for at slippe helskindet igennem, hvis man er på cykel eller et andet tohjulet køretøj. Og sådan har det faktisk været i lang tid. Man har godt nok forkølet lappet hist og her, men det har blot været en stakket frist. Som det ses på billederne, så må det laves i orden på en forsvarlig måde – og helst hurtigst muligt !

Man skal også tænke på de mange børn, som kommer cyklende til træning. De kan meget nemt overse de farlige kratere.