Letbane eller ej i Brønshøj - lokale ildsjæle kæmper imod !

På facebook findes en side, som hedder “Red Frederikssundsvej” https://www.facebook.com/Red-Frederikssundsvej-1403879546587818/Gå ind og kig. Her kæmper lokale ildsjæle en indædt kamp mod den letbane, som tegner sig i horisonten. Det vigtige budskab går ud på følgende, vi citerer:

Nej tak til en letbane på Frederikssundvej. Den vil ødelægge bydelen og gøre den til en gennemkørselsvej. Butikker VIL lukke. Der er heller ikke behov for en Letbane, da man kan komme fra Husum til Bellahøj med hurtig bussen i dag på 8-10 minutter. Se godt på billedet – INGEN parkeringspladser eller træer. Cykelstien er parallel med vejbanen HELE vejen, og det vil betyde, at oppe efter Brønshøj Torv og så ned til Degnemose Alle bliver Frederikssundsvej endnu smallere.

          Skal Brønshøj have en letbane ?

Der vil der med garanti ryge træer, parkeringspladser og så vil fortove skrumpe ind imod bygningerne/ butikkerne. Og ikke nok med det så skal biler og letbane også flette sammen på det stykke. Til sidst er der er vist heller ikke taget højde for, hvordan redningskøretøjer, kunder/leveringer til butikkerne eller bare besøgende skal kunne komme igennem og-eller parkere. Der render for mange rundt her i Brønshøj der ikke er klar over, hvad der er ved at ske med bydelen, og derfor har vi Facebooksiden Red Frederikssundsvej, som man kan gå ind og støtte/ like og især dele med alle, man kender her i Brønshøj og København i det hele taget, for det er også deres skattekroner, det går ud over.

Tak Hilsen Red Frederikssundsvej