Så fik Brønshøj sin egen REMA 1000

Endelig vil mange sige – men trods alt – bedre sent end aldrig !

For torsdag morgen åbnede den første REMA 1000 i Brønshøj, og det skete på festligste maner på Frederikssundsvej 256 – lige på det sted, hvor der før var vaske hal, dækcenter, synshal og værksted – nemlig Quickpot. Man lavede jo det geniale, at Quickpots areal blev halveret, så der kunne komme til at ligge en REMA 1000. Det betyder ikke, at Quickpot nu er væk – næ det ligger bare placeret i den halvdel, der er tættest på Husum Torv.

2700-netavisen var naturligvis til stede ved åbningen af den nye butik, og vi måtte i sandhed knibe os lidt i armen, ikke mindst fordi vi kendte de lokaler, der lå der før. Det er jo et rent mesterværk, man har skabt – og nu kan man glæde sig over en hyper moderne og flot butik. Vi skal nok komme mere ind på det i nærmeste fremtid – blot her og nu konstatere, at 2700 har fået en REMA 1000 !

Og så lige en tillægsbemærkning som er ret så væsentlig. Mange har sikkert tænkt på parkeringsforhold – og de er jo ikke ligefrem optimale på nuværende tidspunkt. Men REMA 1000 har lavet en aftale med bag- og naboen Radiometer om at lave en P-plads med plads til omkring 45 biler. Den vil kunder i butikken så kunne bruge på bestemte tidspunkter i løbet af dagen. Også det vender vi tilbage til senere !