Vigtig information fra Grøndal MultiCenter mens der er motorløb

    Kør ikke forgæves, læs her …

I denne uge afvikles Copenhagen Historic Grand Prix den 4.-5. august på vejene omkring Bellahøj.
Arrangementet medfører følgende ændringer i området i dagene omkring løbsweekenden:

– Grøndal MultiCenter (aktiviteter) lukkes fredag den 3.8. til mandag kl. 07.00
– Parkeringsområdet v. Bowlernes Hal er lukket til fredag den 1.8. kl. 05.00
– Parkeringsområdet v. hovedindgangen lukkes onsdag den 1.8. kl. 20.00 til mandag den 6.8. kl. 07.00
– Hvidkildevej mellem Hulgårdsvej og Bellahøjvej lukkes onsdag den 1.8. kl. 06.00 til tirsdag den 7.8. kl. 08.00
– Bellahøjvej mellem Frederikssundsvej og Ved Bellahøj Syd lukkes onsdag den 1.8. kl. 06.00 til onsdag den 8.8. kl. 06.00
– Frederikssundsvej mellem Bellahøjvej og Borups Allé indsnævres torsdag den 2.8. kl. 01.00 til mandag den 6.8. kl. 05.00
– Frederikssundsvej og rampen til Borups Allé lukkes torsdag den 2.8. kl. 01.00 til mandag den 6.8. kl. 05.00
– Borups Allé (indadgående tunnel) og krydset ved Hulgårdsvej lukkes torsdag den 2.8. kl. 18.00 til mandag den 6.8. kl. 05.00
– Hulgårdsvej mellem Borups Allé og Hillerødgade lukkes torsdag den 2.8. kl. 10.00 til mandag den 6.8. kl. 05.00

Buslinjer på nævnte veje bliver omlagt i disse dage. Læs om omlægningerne på www.chgp.dk samt i lokalaviserne.

Copenhagen Historic Grand Prix beklager de gener, som arrangementet må medføre i dagene omkring løbet, men gør deres yderste for at begrænse dem så meget som muligt, så der kan afvikles et historisk motorløb til glæde for deltagere, publikum og ikke mindst naboer til løbet.