Blue Cover giver forårskoncert

Blue Cover giver forårskoncert

 

Torsdag d. 27. april kl. 19.30 giver et lokalt og yderst rytmisk kor deres forårskoncert i Kulturhuset Pilegårdens café.

 

Her kan publikum opleve originale korudgaver af både pop-, rock- og soulklassikere. Blue Covers består af en gruppe mennesker, som er vilde med at synge. Koret laver selv sine arrangementer og på repertoiret finder man navne som Depeche Mode, Bon Jovi, Elvis Presley, Tina Turner, The Nolan Sisters og The Police.

 

Korarrangementerne bliver krydret med klaver og percussion og korets udgaver af sangene er så kreativt udført, at man oplever sangene på helt nye måder.

 

Der er fri entré til koncerten – bare duk op.