Børnenes loppemarked i BRØK på lørdag

Er man klar på en god genbrugsjagt blandt ting og sager til børnene? Eller har man selv lidt, der trænger til nye ejere? Dette loppemarked er dedikeret til børn – og alt det gode tøj, legetøj og småsager, som fortjener nye hjem.

Denne lørdag bliver BRØK fyldt med loppeguld fra bydelens mange børneværelser, lofter og kældre. Rundt omkring i huset finder du ca. 25 stande, hvor børnene – sammen med deres voksne – sælger ud af deres egne skatte til andre børn, der kan få glæde af dem.

Alle er velkommen til at kigge forbi med de små og gøre et godt loppefund !

Det hele foregår i BRØK på Brønshøjvej lørdag kl. 10-14 og er helt gratis.