Brønshøj gjorde, hvad de skulle og vandt 3-1 over Frederikssund - nu venter to playoffkampe
Det blev lige akkurat så nervepirrende en lørdag, som vi havde forventet. To kampe i Danmarksserien havde vores store opmærksomhed. Brønshøjs hjemmekamp på Tingbjerg Ground mod Frederikssund og Sundbys hjemmekamp på Kløvermarken mod Glostrup. Vi kan slå fast, at det ikke gik 100 procent, som vi havde håbet og ønsket, men at det heller ikke endte så værst.
Med Brønshøjs sejr på¨3-1 over Frederikssund havde BB gjort, hvad de kunne for en direkte oprykning, men desværre fik Sundby point mod Glostrup, så det bliver altså amagerkanerne, der rykker direkte op i 3. division – i øvrigt for første gang i klubbens mere end 100-årige historie. Så trods alt TILLYKKE med det !
Nu skal Brønshøj så ud i to playoffkampe, hvor af den første allerede spilles på onsdag aften kl. 19 på Tingbjerg Ground, men returopgøret spilles på Fyn den 23. juni.