Brønshøj sikrede uafgjort i de sidste sekunder
Det lå ellers meget til et nederlag på 0-1 til Næsby i oprykningsspillets første runde. Men det lykkedes for BB at hente det ene point i kampens døende sekunder. Og dermed få en rimelig start på det, som i forvejen ser meget svært ud.
Takket være Vanløses 1-0 sejr over FA2000, så halede BB et enkelt point ind på Frederiksbergmandskabet.
Men i næste weekend er der topbrag på Vanløse Stadion, når hjemmeholdet får besøg af Brønshøj. I skrivende stund ligger Vanløse en anelse foran BB, men en sejr til de sortgule vil betyde, at de to hold bytter pladser – og det igen er Brønshøj som er nærmeste konkurrent til FA2000. Vi har nemlig svært ved at se, hvordan Næsby skal kunne tage point fra det totalt suveræne tophold Nykøbing.
