Brønshøj spillede en flot kamp og vandt fredag 3-2 over Hørsholm på udebane
Hørsholm Usserød har været en god fornyelse i 3. division i denne sæson, og det er aldrig nemt at spille mod de ambitiøse nordsjællændere.
Derfor var det en dejlig opmuntring fra Brønshøj at tage op og vinde 3-2 over hjemmeholdet efter aldrig at have været bagud i kampen.
Så som vi har skrevet før, har de sortgule haft en ikke prangende – men pæn og nobel sæson, hvilket har givet en pæn placering i oprykningsspillet, som jo for længst er afgjort.
Næste opgave bliver lokalbraget mod Vanløse på Tingbjerg Ground. Det er vel nok kun et spørgsmål om, hvem af klubberne der bliver nr. 4 eller 5. Men uanset hvad – så er der altid knald på når de to gamle arvefjender mødes, og det sker fredag den 29. maj kl. 18.30 på Tingbjerg Ground !