Brønshøj spiller pokalfodbold tirsdag aften mod Union
Ja så er pokalturneringen 2024/25 i fuld gang, og tirsdag aften skal Brønshøj spille mod Union på Genforeningspladsen. Det sker kl. 18 – og der er gratis adgang.
Lad det være sagt med det samme. Pokalfodbold er en ting – oprykning til 3. division er noget helt andet. Så det eneste vi skal håbe på til pokalopgøret mod Union tirsdag aften er, at ingen på BB’s hold bliver skadet. Skulle det blive til (en ventet) sejr, så er det fint – men i tilfælde af nederlag, så pyt. Vi vil hellere kunne juble over en tilbagevenden til divisionsfodbolden !