Brønshøj startede og sluttede efteråret skidt - men var ubesejret i 11 kampe !
Det har været et mærkeligt efterår for Brønshøj. Man startede katastrofalt med nederlag i de første tre kampe, og først i femte opgør lykkedes det at vinde. Så vendte bøtten til gengæld 180 grader – og de efterfølgende 11 kampe forløb uden nederlag, hvilket bragte BB helt op i toppen af rækken.
Ind i mellem blev det også til pokalfodbold, hvor BB endte med at møde OB fra Superligaen i et brag af en kamp på Tingbjerg Ground. En kamp de sortgule havde stor ære af. Indtil det 70. minut var stillingen 0-0, og det havde fynboerne mest grund til at være glade for. Men så gik der hul på ballonen, og langsomt sivede de sidste kræfter ud af det velspillende hjemmehold, som sluttede med at tabe 3-0. Men utvivlsomt efter holdets flotteste kamp i år. Den med de 11 kampe uden nederlag fik en ende i de to sidste opgør, hvor BB tilmed ikke engang scorede. Efter 0-0 i Vanløse blev det 0-2 mod det suveræne tophold og til sidst skuffende 0-1 til Lyseng.
Brønshøj spillede 16 kampe i efteråret udover pokalen– og opnåede følgende resultater:
Vejgaard – Brønshøj – 3-0
Brønshøj – Hørsholm Usserød – 0-2
Holbæk – Brønshøj – 5-3
Nykøbing FC – Brønshøj – 0-0
Brønshøj – FA 2000 – 2-1
Frem – Brønshøj – 0-1
Brønshøj – Næsby – 3-2
Sundby – Brønshøj – 3-3
Brønshøj – Lyseng – 3-1
Odder – Brønshøj – 2-2
Brønshøj – Vanløse – 3-2
Næsby – Brønshøj – 1-5
Brønshøj – Vejgaard – 3-1
Vanløse – Brønshøj – 0-0
Brønshøj – Nykøbing FC – 0-2
Lyseng – Brønshøj – 1-0
Brønshøj starter op igen lørdag den 7. marts mod Sundby på Tingbjerg Ground.
