Brønshøj tabte årets første træningskamp !

Brønshøj lagde lørdag ud med træningskampene før turneringsstarten i marts måned. På Tingbjerg havde de sortgule besøg af Tårnby FF fra Danmarksserien. Og det blev skuffende nok til et nederlag på 2-3, men som det plejer, skal man jo ikke male en visse herre på væggen i den slags optaktskampe.

                                                               

Det stod 2-2 ved pausen, og ikke på noget tidspunkt var BB foran i kampen. Som før enhver turneringsstart kommer og går der spillere, og så vil det vise sig, hvem der bliver og spiller.

På torsdag den 29. januar kl. 16.30 spiller BB mod Helsingør, på Tingbjerg Ground kl. og så venter ellers en række træningskampe.