Brønshøj vandt træningskampen 1-0 over Avarta på straffespark
Træningskampen onsdag aften på Tingbjerg Ground mellem Avarta og Brønshøj blev en målfattig affære. BB vandt fortjent 1-0 på et straffespark 10 minutter før tid.
Efter en kedelig første halvleg uden chancer og tempo, blev det bedre efter pausen, hvor BB sagtens kunne have scoret flere mål, men en stærkt spillende Avarta keeper forhindrede dette. Dog skal det siges, at de sortgule fik to mål annuleret for offside. Avarta stod forståeligt nok meget lavt, og da BB samtidig ikke spillede op til sit bedste, må man trods alt glæde sig over 1-0 sejren.
Næste træningskamp er på lørdag den 25. juli kl. 13 mod HIK på Tinbjerg Ground.
