Brønshøj vandt træningskampen mod LSF i en kold affære
Det var lykkedes for BB at rydde banen pænt i Tingbjerg, så der alligevel kunne spilles træningskamp fredag aften mod Ledøje Smørum Fodbold. Og det blev en ganske glimrende gang træning.
Gæsterne er ikke noget dårligt hold og gjorde god modstand. Sejren blev på 2-1 efter 1-1 ved pausen. BB havde få dage forinden spillet en anden træningskamp, så man må da sige, drengene får bygget træningstilstanden godt op før turneringspremieren, som nærmer sig med hastige skridt.
