Det blev lige så svært som forudsagt - Hillerød slog Brønshøj

Vi havde nævnt det som optakt til lørdagens kamp i Hillerød mellem hjemmeholdet og Brønshøj, at nordsjællænderne var en svær modstander, og det holdt desværre stik. Det blev til et nederlag på 2-0 efter 1-0 ved pausen, og dermed tabte BB et vigtigt skridt i kampen for overlevelse. Hillerød virkede lige den tak bedre gennem det meste af kampen, og man kan egentlig ikke sige, at sejren var ufortjent. Det kniber gevaldigt for BB at score mål.

Så de sortgule bliver hængende blandt de nederste fire – i hvert fald indtil videre. Desværre bliver det ikke nemmere i næste uge, hvor HIK kommer på besøg i Tingbjerg.