Dom til far der holdt seks børn indespærret i Husum
Bebyggelsen på Storegårdsvej/Gadelandet hvor dramaet fandt sted.
Tilbage i maj 2025 forskansede en mand sig i lidt over et døgn i en lejlighed på Storegårdsvej i Husum, hvor seks børn var til stede. Forinden havde han slået, sparket og truet en 41-årig kvinde, som var flygtet ud af lejligheden.
Politiet mødte talstærkt og tungt bevæbnet op, men det lykkedes ikke at overtale manden til at overgive sig eller lade børnene komme ud. Efter omkring et døgn fik politiet overmandet manden, da han befandt sig på altanen,
Københavns Politis anklagere oplyser på X, at den 49-årig mand ved Retten på Frederiksberg er blevet idømt et år og seks måneders fængsel for vold, trusler, frihedsberøvelse og overtrædelse af knivloven, lyder det i opslaget. Manden tilstod alle forholdene og modtog dommen.
EF
