Endelig kom Husum i gang - storsejr på 5-2 over FA 2000 !
Der har været flere skuffelser for Husum de sidste mange uger. Nederlag på nederlag, og man har simpelthen bare gået og ventet på at bøtten skulle vende. Det gjorde den heldigvis fredag aften i Husumparken, hvor de blåhvide vandt en kanon sikker sejr på 5-2 over FA 2000 (2) efter 3-1 ved pausen.
Endelig !!
Der er ingen tvivl om, at Frederiksberg mandskabet blev taget på sengen af et målbevidst Husum mandskab. Ved pausen stod det 3-1 på mål af i rækkefølge – Rasmus Rosenberg, Mike Stenspil og Jeppe Orbe. Det blev også 4-1 i anden halvleg ved Ludvig Forsberg, før gæsterne fik reduceret til 4-2. Jeppe Orbe slog imidlertid det sidste søm i kisten til 5-2 i slutningen af kampen.
Stor ros til Husum spillerne som ville sætte en stopper for den kedelige stime af nederlag. Næste opgave er imidlertid ikke nemmere. På udebane venter Kastrup på banerne ved Røllikevej lørdag kl. 14.00. Meeeen – med den saltvandsindsprøjtning Husum fik med den sikre sejr over FA 2000 (2) – så skal man aldrig sige aldrig !!
