Endnu et flot beløb fra Rema 1000 til Stadion håndbold

Onsdag formiddag kunne købmand Thomas Skov-Frederiksen, Rema 1000 i Brønshøj overrække endnu et flot beløb til vor lokale håndboldklub IF Stadion. Denne gang på 30.000 kroner. I foråret var det 25.000, så det var en glad repræsentant fra klubben, Lars Michael, der glad mødte op i butikken på Frederikssundsvej 256 og modtog donationen.

– Vi har gennem nogle år sponsoreret vores lokale håndboldklub IF Stadion, og det har været en stor fornøjelse, fortæller købmand Thomas Skov-Frederiksen til netavisen. – Det er jo klart, at man derfor følger med resultaterne, og de har sørme været imponerende især i den seneste sæson. Men vi støtter da også Brønshøj og Husum Boldklub i den udstrækning, vi kan, og det er dog blevet til femcifrede beløb. Seneste beløb vi har givet til Stadion er øremærket til at hjælpe mindre bemidlede unge med kontingent og udstyr, slutter Thomas.

På billedet ses Lars Michael fra Stadion og købmand Thomas Skov-Frederiksen.