Fix sluttede sæsonen af med at vinde 2-0 i Valby
Så sluttede sæsonen også for Fix, og det skete i Valby, hvor de rødhvide vandt 2-0 over hjemmeholdet Valby BK efter 0-0 ved pausen.
Det hele blev faktisk først afgjort omkring det sidste kvarter, hvor først Frederik Kold Jensen efter 69 og Sigurd Rechendorff efter 73 minutter scorede på oplæg fra David Noe Hamburger til kampens endelige resultat 2-0. Dermed slutter Fix med 26 kampe og 48 point og med en målscore på 59-36, hvilket giver den sikre 5. plads, holdet har ligget på den seneste tid.