Fix vandt for fjerde gang i træk - 3 mål af Chriss Jacobsen
De rødhvide fra Brønshøj Kirkevej har en god periode for øjeblikket. Det blev til fjerde sejr i træk, da Fix vandt hjemmekampen mod Vestia i Gadelandet med 4-0 efter 1-0 ved pausen.
Her skilte især en spiller sig ud, nemlig Chriss Jacobsen. Han scorede et vaskeægte hattrick, og med det bragte han hjemmeholdet foran 3-0, før Bertram Falkenberg lukkede festen til 4-0 et par minutter før tid. Sejren betyder, at Fix beholder sin fine plads i Serie 2. Holdet er nummer tre med samme point som Frederiksholm/Sydhavnen på andenpladsen. I hvert fald i skrivende stund.
Næste opgave er søndag den 12. oktober kl. 16 mod Watan FC i Valby Idrætspark.
