Fredagens nederlag sender mørke skyer ind over Husum
I en målrig kamp fredag aften i Husumparken måtte hjemmeholdet sig slået med 3-4 af Sundbys 2.hold, og det nederlag trækker mørke skyer ind over de blåhvidstribede. Husum ligger nemlig blot et enkelt point fra rækkens sidsteplads, og næste lørdags modstander er B. 1908 i Sundby Idrætspark kl. 10.30.
Amagerkanerne ligger med blandt topholdene i rækken, så det kan godt blive en svær kamp for Husum.
Målscorerne i fredagens kamp var Jeppe Orbe, Christoffer Sisbo og Ludvig Forsberg.
