Frem satte en stopper for Brønshøjs pokaleventyr

Der var en fantastisk stemning på Tingbjerg Ground tirsdag aften, da Brønshøj tog imod Frem i pokalturneringen. Og det blev desværre endestationen for BB, der tabte med hele 0-3 efter 0-2 ved pausen.

Men på tilskuerpladserne leverede de to holds tilhængere en formidabel indsats. Det er længe siden, man har oplevet en tilsvarende stemning på det lokale stadion. Små 2600 tilskuere så opgøret – (stadionrekord) – og det kunne høres flere steder i bydelen.

På vejen mellem Tingbjerg og Høje Gladsaxe var der et stort parkeringskaos, som betød, at man måtte        ty til meget opfindsomme måder at komme af med bilen. Men det gik alt sammen – og begge klubber kan fryde sig over en fodboldfest til trods for dårligt vejr. Vi kender jo BB’s utrolige supportere, men Frem har faktisk tilsvarende opbakning fra tilskuere, som gerne tager en køretur for at bakke deres drenge op.

At Frem vandt kan vi ikke indvende noget imod. De var lige den tak bedre end hjemmeholdet. Så nu er Brønshøjs pokaleventyr slut for denne gang, og man kan herefter koncentrere sig om divisionsfodbolden, hvor de sortgule ligger flot placeret på en førsteplads, om end den er meget spinkel.

På lørdag for BB besøg af Holstebro kl. 14.00, og her skulle gerne ligge tre point.

foto: Jakob Termansen