Husum nærmer sig definitiv sikkerhed i Københavnsserien
Husum startede fredag aftens kamp hjemme i Husumparken helt forrygende. Allerede i kampens første minut bragte de blåhvide sig foran 1-0 på et mål af Jeppe Orbe efter fint opspil, og det fortsatte. I det 25. minut sparkede Jeppe Orbe på mål, men skuddet blev blokeret, hvorefter Magnus Andresen samlede returen op og gjorde det til 2-0.
Og bare 6 minutter senere var den gal igen. Christoffer Sisbo afdriblede et par mand og sendte Patrick Hansen Andersen afsted i dybden. Og så stod det 3-0.
Viktoria fik reduceret i det 41. minut til 3-1 som blev resultatet efter første halvleg.
Efter pausen startede det hele lige så godt, og Jeppe Orbe øgede til 4-1 på en aflevering fra Sander Lindboe.
Kampens sidste mål kom efter præcis en times spil, da Jeppe Orbe igen fik bolden i nettet, denne gang på en aflevering fra Andreas Blinkilde.
5-1 sejren gav 3 utroligt vigtige point, der sender Husum op på 7 pladsen, – 8 point fra nedrykningsstregen.
Næste kamp er ude imod FB lørdag den 8. juni kl. 12:00.
Det ser godt ud for de blåhvide – stærkt gået !!