Husum vandt bundopgøret mod FB med 2-1

Det var vaskeægte bundopgør i Husumparken fredag aften, da hjemmeholdet tog imod FB. Begge klubber ligger nede i området, der giver nedrykning, så kampen var såmænd vigtig nok. Og efter en lang række skuffende resultater lykkedes det endelig for Husum at vinde.

Sejren blev på 2-1 efter 1-0 ved pausen. Marius Persson scorede. Føringen holdt til det var spillet 53 minutter, så havde Frederiksberg mandskabet udlignet til 1-1. Imidlertid ville Husum det anderledes, og et lille kvarter før tid lykkedes det for Christian Bramsborg at score sejrsmålet til 2-1.

Næste opgave for de blåhvide bliver såmænd på Bornholm, hvor Viking Rønne venter. Her spilles lørdag den 8. november kl. 15.30. Bornholmerne ligger næstsidst, så der skulle være en god mulighed for Husum at følge op på dagens sejr.