Læserbrev: Bellahøj huse jordskælvtestede
Onsdag d. 20/5 havde vi et jordskælv, og i den forbindelse kan det undre, at højhusene i Bellahøj Syd, som SAB i ledtog med formanden for Teknik- og miljø udvalget klimahykleren Line Barfoed (enhedslisten) er så ivrige efter at få nedrevet, under påstand om, at de skulle være akut sammenstyrtningstruede, stadig står der.
Ingeniørfirmaet NIRAS har endda inspiceret bygningerne efter
jordskælvet, og kan konstatere, at der i forbindelse med jordskælvet ikke er set
en udvikling eller forværring af de allerede eksisterende revnedannelser på
bygningerne. Dette hænger jo slet ikke sammen med påstandene om, at bygningerne
skulle være sammenstyrtningstruede i stærk storm!
Den måske førende ekspert i byggeteknik professor Rune Brincker har da også
i debatindlæg i Politiken udtalt, at bygningerne ikke er sammenstyrtningstruede.
Man må derfor konstatere, at der nu er ført bevis for, at der ikke er behov for en dyr
nedrivning og genopbygning af husene til skade for klimaet og de nuværende
lejere.
Man kunne derfor ønske, at boligministeren nu går ind i sagen, og får stoppet de
vanvittige planer om nedrivning af husene!
