For os der husker de gamle sporvogne (1)

Vi genoptager i dag serien omkring de gamle sporvogne i Brønshøj og Husum i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, www.facebook.com/sporvejsmuseet. I dag handler det om hyggelige “Linje 8”, som Dirch Passer og Ove Sprogøe jo gjorde berømt i hele Danmark.

Skm_2700NET_025

Linje 8 var bestemt en af Københavns Sporvejes mindrelinjer. Der var kun afsat 8 vogntog af den gamle toakslede type til linjen, hvorimod linje 5 havde 25 vogntog endda af den nyere Lunding-type.

1. maj 1962 fik linjen dog tildelt scrapvogne, som var væsentligt nyere end helt gamle og dørløse vogne.
Scrapvogne var bygget under besættelsen af materialer, som sporvejene allerede havde på lager, da krigen
startede. Så sent som et halvt år før overgangen til busdrift fik linje 8 igen “nye” vogne, idet ankomsten af de nye ledvogne, “frk. Düsseldorf”, havde frigjort Lundingvogne fra de større linjer.
Skm_2700NET_025B
Vognene kørte solo – altså uden bivogn – og derved sparedes en bivognskonduktør.
 For tredje gang på kun tre år oplevede passagererne på linje 8 at få nye vogne.
1. maj 1965 var det dog nye busser, der afløste de gamle sporvogne.
Ved samme lejlighed blev linjen forlænget til Tingbjerg.
Skm_2700NET_025C

Da den første etape af Metroen åbnede i oktober 2002, betød det også væsentlige ændringer af buslinjerne.

Linje 2 blev omdannet til 2A, og linje 8 blev helt nedlagt. Samtidig blev linje 2A forlænget til Tingbjerg, og det
betød, at bydelen fik en hyppigere busbetjening.
Det betød også, at Brønshøj Torv nu kunne ombygges, som der havde været ønsker om siden starten af 1950’erne