"Sporvognsminder fra Brønshøj og Husum" 15

BH-spor 1Vi fortsætter i dag serien omkring de gamle sporvogne i Brønshøj og Husum i samarbejde med Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, www.facebook.com/sporvejsmuseet. Husk at vi hver mandag præsenterer et nyt afsnit. i dag drejer emnet sig om “kaffesporvognen”, som mange sikkert vil huske.

I 1957 havde Irmas navnkundige direktør Børge Olsen fået ideen til en kaffesporvogn, der kunne køre rundt i Københavns gader og reklamere for Irma Kaffe. Kaffesporvognen fik sit comeback ti år efter – i 1967 i forbindelse med Københavns 800-års jubilæum, hvor den atter kom ud og rulle i byen.

BH-spor 2

Det blev dens sidste køretur i det offentlige, men vognen blev overtaget af Irma og sammen med en bivogn, som også var blevet malet som kaffesporvogn, blev vognen opstillet på Irmas daværende hovedsæde på Korsdalsvej i Rødovre. I 1980 ønskede Irma imidlertid ikke at have vogntoget stående længere, hvorefter det blev overdraget til Sporvejsmuseet Skjoldenæsholm, hvor man kan opleve det den dag i dag.