Lokalhistorisk billedaften: Værtshuse og bodegaer

I Brønshøj-Husum har der gennem tiderne været et væld af kroer, værtshuse, bodegaer og caféer. Onsdag den 22. oktober kl. 19-21 kan man opleve en del af dem i BRØK. 

I Lokalhistorisk billedaften kan man se billeder af ‘Bondestuen’, ‘Brønshøj Kro’, ‘Husum Kro’, ‘Café Vennely’ og de mange andre berygtede vandingshuller og høre historierne bag dem.

Man tager også en smut til Nordvest, hvor der i området omkring Frederiksborgvej har været tradition for gedigne udskænkningssteder.

Spisehuset BRØK opstiller bar, så man vil kunne forfriske ganen undervejs med drikke med eller uden alkohol.

Alle er velkomne – ingen tilmelding – og det er helt gratis.

Arrangeret af Lokalhistorisk Selskab for Brønshøj, Husum og Utterslev