Lokalopgøret i Vanløse sluttede uafgjort 1-1
Indtil godt 20 minutter før tid, førte Brønshøj 1-0 i Vanløse Idrætspark mod hjemmeholdet, men så gik det galt, og Vanløse fik udlignet til 1-1. Det mål gave Vanløse spillerne ekstra gejst, men meget passende sluttede lokalopgøret uafgjort 1-1 og gav dermed et point til begge hold.
Men for BB’s vedkommende blev det en dyr dag, eftersom FA2000 vandt 3-1 over HUI og dermed øgede sit forspring i forhold til de sortgule. Nykøbing fik sejren i Næsby, så der blev ikke delt mange point ud blandt de øverst placerede klubber.
Heldigvis endte både BB og VIF i samme slutspil, for den ramme der er omkring lokalbragene ville være ærgerlig at undvære.
Næste lørdag får BB besøg af Hørsholm Usserød, og det kan såmænd blive svært nok. HUI vandt sidst de to mødtes med hele 3-0 !
Kampen fløjtes op på Tingbjerg Ground kl. 14.00.
