Så har Husum fået sin første sejr i sæsonen - slog Frem 2-0 !

Femte gang blev lykkens gang for Husum i den nye sæson i Københavnsserien. Fredag aften vandt de blåhvide med 2-0 over Frem i Husumparken. Begge mål faldt i første halvleg og faktisk med få minutters mellem rum – og begge scoret af Emil Brix Ohmann.

Det første efter 37 minutter på oplæg fra Tobias Svendsen, og det andet efter 43 minutter på en assist fra Rasmus Rosenberg.

Sejren betyder, at Husum nu er placeret på 10. pladsen i rækken med fem point. I næste weekend skal Husum på langfart, når holdet på udebane møder NB Bornholm lørdag kl. 14.00 i Nexø. Men mon ikke den første sejr har givet drengene blod på tanden til nye tre point ?!!