Så ligger det helt fast - julelysene tændes på Husum Torv onsdag den 26. november kl. 17.00

Selvom Husums grand old lady – Lis Søkvist – ikke er helt mobil for øjeblikket, så er hun i fuld gang med at følge op på det, hun selv opfandt for år tilbage – nemlig julelys på Husum Torv til stor glæde for alle, der dagligt passerer stedet.

For en måneds tid siden faldt Lis Søkvist i sit hjem, og det gav et brud på rygsøjlen samt et par bøjede ribben, og det svækker hende meget i arbejdet med at få stablet det årlige julearrangementet på benene. Men det ligger helt klart nu, at julelysene tændes på Husum Torv onsdag den 26. november kl. 17.00. Da vil børnekoret syngende og med lys i hænderne marchere ad Frederikssundsvej til Husum Torv. Her modtages de af et lille orkester bestående af børn og voksne, og så vil borgmester Jakob Næsager holde en kort tale, før han hjælper børnene med at tælle ned til tændingen.

             En svækket Lis Søkvist arbejder for at få julelysene klar på Husum Torv

Så selvom Husum Torv heller ikke i år får noget juletræ, bliver der alligevel julestemning på det lille torv, og endnu engang må vi løfte på hatten og sige tak til ukuelige Lis Søkvist, som virkelig har lagt en stor indsats i at gøre torvet hyggeligt og pænt både i de varme og kolde tider. Sådan har det været i flere år, og skulle torvet nogensinde have en nyt navn – så ville Lis Søkvist Torv ikke være en hel vanvittig ide !