Garant i Husum blev efterårets supertipper !
I weekenden blev netavisens tippedyst, som har kørt over hele efteråret definitivt afgjort – og det endda på meget overbevisende måde. Vinder blev Bo Rasmussen, Garant i Husum, og han sluttede simpelthen af med at lave et rent 6-tal for rigtigt gæt på både resultat og tipstegn.
Det er første gang Garant vinder netavisens tippekonkurrence. Det startede ellers ikke overbevisende for vinderen, som først på det sidste rykkede kraftigt med et par overbevisende 6-taller. Indtil da havde forårets vinder Loop Fitness i Brønshøj stort set ført hele vejen. Netavisen kan konstatere, at interessen for de ugentlige tip har været ekstra stor hos læserne, hvilket måske også skyldes, at konkurrencen går ud på at tippe både hjemme- og udekampe.
Vi vil senere bringe en historie om efterårets vinder, som naturligvis også vil modtage præmien for sejren. Indtil da siger vi tak til alle deltagere, som troligt har fulgt med og givet i alt 16 tip siden august måned og til sidste spilledag i weekenden.
Slutstillingen:
1 Garant Brønshøj 33 point
2 LOOP Fitness Brønshøj 27 point
Electronic House, Husum Torv 27 point
3 Suzuki Bellahøj 21 point
4 Anthon Cordes Gruppen 18 point
Berggreen VVS 18 point
RealMæglerne Brønshøj 18 point
5 Den lille gode slagter 15 point
HF-C Efterslægten 15 point
Lån & Spar 15 point
6 Brønshøj Stenhuggeri 9 point