Brønshøj og Frem delte i københavneropgøret i Tingbjerg

Brønshøj er fortsat ubesejret i foråret. Kampen mod Frem sluttede uafgjort 1-1 efter en glimrende dyst på Tingbjerg Ground. Efter de første 45 minutter førte BB med 1-0 på et kanonmål af Kevin Bechman Timm, men efter pausen var det ligesom Frem mere og mere tog over, og det lykkedes at udligne til 1-1 få minutter inde i 2. halvleg. Heldigvis holdt hjemmeholdet stand, og det ene point gør, at de sortgule fortsat er med i toppen, da Middelfart også kun fik uafgjort i deres kamp mod Hillerød. AB kom lidt tættere på, da holdet vandt udekampen i Vanløse med 1-0. Men med det ene point er BB klar til oprykningsspillet !!

Næste opgave for Brønshøj bliver på lørdag, når Skovshoved tager imod. Det sker kl. 13.00.

 

Ønsker man flere detaljer om kampen i dag, kan vi henvise til BB’s hjemmeside http://www.bronshojboldklub.dk/Divisionshold/Kampe/Broenshoej-Frem_23.-marts-2019-15-00-00/Klar-til-oprykningsspillet