Fix fik smæk af topholdet

Fredagskampen i Gadelandet mellem Fix og topholdet Dragør blev uden særligt besvær vundet af gæsterne med 3-0. Alligevel kan man godt sige, resultatet lyver lidt. Ved pausen stod det nemlig helt lige, og først mod kampens slutning fik Dragør gang i scoringen. 12 minutter før tid blev det 1-0, så scorede Fix selvmål og i de døende sekunder blev det så 3-0.

Fix indtager næstsidste pladsen med bare et enkelt point for fire kampe, og i disse er blot scoret tre mål i alt. Næste opgave er lørdag den 7. september ude mod Jægersborg. Her startes kl. 13.00.