Fix klarede uafgjort 2-2 mod Udfordringen ude, men var tæt på sejren

Fix sluttede efteråret af lørdag eftermiddag på udebane mod FC Udfordringen på kunsten i Valby Idrætspark. Resultatet blev uafgjort 2-2 efter at hjemmeholder havde ført 1-0 ved pausen.

Kampens afslutning blev meget heftig. Det var lykkedes for Fix at udligne få minutter ind i 2. halvleg, og indtil der manglede 6-7 minutter af kampen stod det fortsat 1-1. Men så fik de rødhvide scoret til 1-2, og så troede man, overraskelsen var i hus. Men i samme minut fik Udfordringen udlignet til slutresultatet 2-2. Synd for Fix, som kæmpede en brav kamp.

Dermed er efterårssæsonen slut, og Fix ligger på en 10. plads med 13 point. Der er langt til toppen og knapt så langt til bunden, men vi tror nu på et bedre forår og dermed en forbliven i Serie 1.