Fix løb ind i en stor øretæve i pokalen, men kæmpede bravt for æren

Og så blev det alligevel 12-0 til Brøndby efter 8-0 ved pausen. Ubarmhjertige tal som lyder meget voldsomme. Men lad det være sagt helt klart og uden omsvøb, der var klasseforskel lige fra kampens start.

Brøndby er trods alt deltager i Champions Leaque, og det Fix hold der spillede kampen onsdag aften er forholdsvis nyt og urutineret. Netavisen kårede faktisk de rødhvide damer til Årets Idrætspræstation for et par år siden, og dengang var der mange helt unge spillere med. At trække Brøndby i Sydbanks pokalen må i sig selv være en oplevelse, og så på Tingbjerg Ground, hvor godt et par hundrede tilskuere kiggede på.

Kampen gav erfaring, som kan bruges fremadrettet. Nu ved hver spiller på Fix hold, hvor niveauet og forskellen ligger på 3F ligaen og serien.

Foto: Christian Haslund og Thomas Løser