Fix spillede 1-1 mod Sunred Beach i årets sidste hjemmekamp

Lørdagens kamp mellem Fix-Sunred Beach sluttede uafgjort 1-1 på kunsten i Tingbjerg efter at gæsterne havde ført 1-0 ved pausen. Man kan diskutere, hvor meget “hjemmekamp” det er for de rødhvide, når der ikke spilles i Pilesvinget, men med de bløde baner, der er for tiden, er det mest formålstjenligt at afvikle kampene på kunstgræs.

Fix kom bagud efter bare 4 minutter, og først små 20 minutter før tid lykkedes det at sikre det ene point på straffe. Lørdag den 28. oktober kl. 15.00 spiller Fix sin næste kamp, og det bliver på Kløvermarken med CSC. Det kan godt gå hen og blive svært, eftersom CSC ligger placeret på en 3. plads i rækken.