Husum fortsætter som ubesejrede og rykker fra i toppen

Opholdet i Københavnsserien i sidste sæson har modnet Husums spillere og givet dem mere hår på brystet. Skuffelsen ved at ryge ned i Serie 1 efter kun en enkelt sæson er vendt til styrke og stabilitet samt en tro på, at returbilletten kan indløses allerede til foråret.

Topkampen torsdag aften i Husumparken mellem Husum – Dragør – rækkens nr. 1 og 2 blev fortjent og sikkert vunder af hjemmeholdet med 2-0 efter 0-0 ved pausen. Den voldsomme blæst gjorde det så godt som umuligt at spille poleret fodbold, men de blåhvide kunne dog score to vigtige kasser, først ved Jannik Pedersen og senere ved Mathias Frydensberg. Sejren konsoliderer Husums førerposition, og det ser virkelig lovende ud.

Næste opgave er fredag den 20. oktober kl. 20 i Mimersparken mod Nørrebro United..