Husum generobrede 1. pladsen i Københavnsserien i stor stil

Grundet en udsat kamp mistede Husum den 1. plads, som holdet stort set har haft siden efterårsturneringen startede. Men det blev der rådet bod på fredag aften i Husumparken, hvor hjemmeholdet i stor stil bankede Skjold med hele 4-1 efter 3-0 ved pausen.

Det var helt tydeligt, at Martin Krøgers tropper ville tilbage på toppen, og lige fra første fløjt, markerede de blåhvide sig. Efter bare 9 minutter gjorde Andreas Johnsen det til 1-0 på en assist fra Patrick Hørbye. Efter 24 minutter fik Husum straffe, og det udnyttede Rasmus Rosenberg til at bringe hjemmeholdet foran 2-0. Kort for pausen øgede Mikkel Howalt til 3-0 på en assist fra Mathias Frydensbjerg. Med en sikker 3-0 føring kunne de blåhvide gå til pausen.

I 2. halvleg øgede Josef Moussa til 4-0 efter 62 minutter på en assist fra Mikkel Howalt, og så var det blot lidt pynt på kampens resultat for gæsterne, at de fik reduceret efter 29 minutter til slutresultatet 4-1. Dermed overtog Husum igen tronen som førerhold i Københavnsserien. Flot gået drenge !

Næste opgave er et rent topopgør, når Husum skal møde FB på Frederiksberg. Den kamp spilles lørdag den 6. oktober kl. 16.15.