Husum spillede sig op på oprykningspladsen med fortjent 1-0 sejr ude over Skjold

Der var dobbelt glæde hos Husum spillerne efter lørdagens udekamp på Fælleden mod Skjold. For det første sikrede de blåhvide sig tre meget vigtige point, og for det andet fik man lige sagt tak for sidst oven på nederlaget i pokalen forleden. Husum vandt fuldt fortjent efter en disciplineret indsats med 1-0 på et mål scoret af Rasmus Rosenberg 24 minutter inde i første halvleg. Og man vidste jo før kampen, at en sejr ville sende holdet op på den andenplads, der giver oprykning til Danmarksserien, da Tårnby FF jo yderst overraskende blev slået hele 3-0 i Hvidovre.

Næste opgave bliver fredag aften kl. 18.30 i Husumparken mod et andet af holdene i øverste halvdel – FB !!