Ny offensiv spiller til Brønshøj

Vi har fra Brønshøjs hjemmeside snuppet denne herlige nyhed:

Den rutinerede 30-årige offensivspiller Mads Rønne skifter til Brønshøj Boldklub. Mads kommer fra Aarhus Fremad og har tidligere scoret mål for bl.a. Fremad Amager, B 93 og Hvidovre.

– Mads passer godt ind i vores trup. Han har stor erfaring som spiller og har en fin målnæse og et godt skud i støvlerne. Det er en klar forstærkning til vores offensiv. For vi må erkende, at vi ikke scorede så mange mål i efterårsturneringen. Det skal vi have ændret på nu, siger sportschef Thomas Ibsen.

– Med Mads har vi fået en spiller, der arbejder stenhårdt på banen. Han er en god type, der kæmper ihærdigt i alle 90 minutter. Samtidig er han en udpræget ledertype, som man lytter til både på banen og i omklædningsrummet. Med Mads har vi styrket truppen, fortæller cheftræner Michael Winter.

Mads Rømme har fået kontrakt med hvepsene det næste halvandet år .